Dornfelder

Dornfelder blev til i Weinsberg i Tyskland i 1955 ved at krydse en Frühburgunder med en Trollinger(Heroldrebe) som igen blev krydset med en Blauer Portugieser krydset med en Lemberger(Helfensteiner). Druen er at betragte som en ægte vinifera.

Druen giver en kraftig og meget farveintensiv vin. Vi har i Tyskland smagt enor…...store mængder af Dornfelder i forskellige afskygninger. Med og uden restsukker, med og uden fadlagring og med og uden egesmag. Resultatet har altid været overvejende godt i en grad, så vi tidligt bemærkede druen positivt.

Druen dyrkes udbredt i Tyskland, men er også på vej frem i England.

Dornfelder giver et enormt udbytte af mørke druer med kraftig skal. I dårlige år kan druen have svært ved at modne ordentligt i kolde klimaer.

Druen har tidligt udspring og samtidig er den ikke udpræget frostfast, grundet slægtskabet med Heroldsrebe, så man skal være over den i pasningen.

Dornfelder er modtagelig for flere svampesygdomme, som man skal også være over den med sprøjten.

Vores motivation for Dornfelder:

Vores motivation for Dornfelder var kort og godt, at vi i tidens løb har drukket  store mængder rigtig god tysk vin lavet på Dornfelder. Vel og mærke vin uden restsødme og i flere tilfælde også fadlagret. Og da vi havde set, at vi uden problemer kunne vinificere Blauer Portugieser, så var valget ikke svært. Igen et valg at hjertet og ikke af nødvendighed, hvilket også afspejles at det relativt lave stokantal. Druen er mere at betegne som forsøg mhp. eventuelt senere udvidelse end en drue, som vi straks vil satse stort på. Når nu valget faldt på endnu en tysk drue, vil mange nok spørge, hvorfor vi ikke valgte en Spätburgunder, tysk for Pinot Noir, som jo ville være det oplagte og modemæssige korrekte valg! Svaret er at vi finder Späetburgunder for tynd, karakterløs og uinspirerende.

Vi forventer at vinificere Dornfelder som enkeltvin. Bliver druen i det hele taget en succes vil vi  ikke udelukke, at den kommer til at fortrænge Rondo.