Regent

Regent-druen blev udviklet i 1967 på Geilweilerhof i Tyskland af Gerhardt Alleweldt, ved at krydse Daina(Silvaner x Müller-Thurgau) og Chambourcin.

Regent er vidt udbredt i Tyskland og Schweiz, men også på fremmarch i Danmark og England. Regent er interspecifik, men henregnes under Vitis Vinifera. Sorten er delvis resistent og en desideret koldtklima-drue.

Regent giver nogle kraftige vine i kraftig blå farve i sydeuropæisk stil. Vinen har en god garvesyre og er rigtihg rigtig god i blandinger. Druen kan både som enkeltvin og specielt i balndinger sammenlignes med Merlot. Druen egner sig godt til fadlagring, men har et lavt syreniveau, hvorfor man skal være påpasselig med syrereduktion. Regent har en god vinterfasthed men er uddsat for majfrost grundet middeltidligt udspring. Omvendt kan den stå til langt hen i efteråret, hvor kvaliteten forbedres betragteligt. Nogle avlere oplever blomstringsproblemer, som vi heldig ikke har oplevet…..endnu! Regent har høj resisten mod de almindeligste svampesygdomme. Sorten giver ikke så stor udbytte som vores Rondo og specielt Bolero, men vi ser den også mere som en drue, der skal bidrage med kvalitet og ikke kvantitet. Vi kender druen fra Saahle-Unstrut, hvor vi ved flere lejligheder smagte den ifm. studieturen 2013, inden vi tænkte på at tillægge os sorten selv. Herefter smagte vi den i slotshaven i Kutna Hora i Tjekkiet, hvor der er et lillet udsalg ifm. haven og slottet.


Vores motivering for Regent:

Regent er ligesom Blauer Portugieser et valg efter hjertet og ikke af nødvendighed eller klimabetinget.Vi valgte Regent som afløser til vores Leon Millot, da vi ikke kunne godtgøre dens ophav ifm. en evt. senere overgang til kommerciel vinavl. Vi var helt sikre på, at vi skulle have en vinifera-relateret drue som afløserfor vores Leon Millot. Dette for at supplere vores Bolero og Rondo med en “gængs” vinsmag. Efter længere tids vejen for og imod valgte vi i vinteren 2014 at indkøbe 32 Regent-stokke.