© Société Nordland Links | Impressum

Håndarbejde, renlighed, tålmodighed og (om)hyggelighed
Share on Facebook Share on Twitter Share via e-mail Print Share on Google Bookmarks
Société Nordland

Vinmarken

Vi har Rondo og Bolero som er specielt udviklet koldtklimadruer til at lave kvantiteten og Regent, Dornfelder samt Blauer Portugieser som er mere gængse druetyper til at tilføje kvaliteten.

Vores vinmark er inddelt i 2  zoner. En “ny” zone med moderne galvaniserede stålprofiler i rækkerne og en “gammel” zone med træstolper.


Vi foretrækker træstolperne, da det visuelt giver det bedste indtryk, men etableringen er indledende meget arbejdsintensiv.


Stålprofilerne er praktiske i brug og lette at etablere, men giver et lidt industrielt indtryk.


Alle vores træstolper er trykimprægnerede og påsat stolpefødder nedstøbt i beton. Stol-

perne er påsat galvaniserede hætter, så vores træstolperækker er nærmest uforgængelige.


Både stålprofiler og træstolper er i enderne spændt op med galvaniserede jordankre i galvaniserede kæder.


Alle vores vinrækker er orienteret nord-syd, med let hældning mod syd. Vingården ligger i kote 15 ca. 600 m fra Helnæsbugten mod syd. Mod vest er vingården skærmet af en kraftig ligusterhæk.


Hele vingården har fuld sol fra morgen til aften i hele vækstperioden.


Alle vores vinrækker er belagt med et 50 cm bredt kampestensbælte under rankerne i hele rækkens udstrækning......pyha!.....Hårdt arbejde! Dette for at opfange solens energi til varmeafgivelse aften og nat. I mellem kampestenene er der græsgange  mellem rækkerne for at holde væksten nede.


Jordbunden i vingården består af: 30 cm jord/muld, 30 cm grus/sten og herefter vasket grus nedefter.....så langt vi endnu har konstateret!



Klima

Middeltemperatur i vækstsæsonen: 14,5 grader.


Solskinstimer i perioden maj-august: 950-1000.


Sidste frost før den 20. april.


Gennemsnitlig nedbør i vækstsæsonen: 250 mm.

 

Dette betyder, at vores vingård ligger i det, der i fagsproget hedder “Dyrkningszone 2”. Det vil sige den overordnet 2. bedste dyrkningszone ud af 4 mulige. Lokale forhold spiller dog meget ind i den enkelte vingård.


Vi har i vingården stort set ingen majfrost, ligesom vi i almindeligt vejr aldrig har nævneværdig vind i rækkerne.

Bolero Rondo Blauer Portugieser Regent

Rondo

Bolero

Regent

Blauer Portugieser

Vores drue sorter

Dornfelder

Dornfelder